23948sdkhjf

DT Group sætter Silvan til salg

Byggematerialekoncernen skærper sit fokus på det professionelle håndværkersegment
Det er planen, at Silvan fremover ikke længere skal være en del af DT Group, der er den største distributør og forhandler af byggematerialer i Norden.

Beslutningen er truffet efter måneders strategisk analyse, hvor byggematerialekoncernen, der i Danmark også står bag Stark, har konkluderet, at et frasalg af Silvan er den bedste strategiske løsning for både DT Group og Silvan, lyder det i en pressemeddelelse.

DT Group har derfor bedt FIH Partners om at finde en køber, der kan videreudvikle Silvan.

Fokus på den rette køber

Salget medfører, at DT Group fremadrettet hovedsagelig vil koncentrere sig om de professionelle kunder i Norden.

- Vi vil fremadrettet i endnu højere grad være den professionelle håndværkers foretrukne leverandør. Derfor har vi taget en beslutning om at skulle sige farvel til Silvan.

- Vores strategiske analyser har vist, at tidspunktet er rigtigt for DT Group til at skærpe vores fokus på det, der er vores kerneforretning, nemlig at levere til de professionelle kunder, siger adm. direktør for DT Group, Søren P. Olesen.

Spændende ny rejse

Salget af Silvan bliver gennemført, når DT Group har fundet den rigtige køber, der kan sikre Silvan den rette udvikling i fremtiden.

- Den slags kan tage tid. Og vi vil sikre, at Silvan får den bedst tænkelige nye ejer, som har forståelse for den særlige Silvan-ånd, og som vil tage hånd om både medarbejderne og kunderne. Det ligger os meget på sinde at overlevere Silvan til nogen, der vil udnytte kædens fulde potentiale i kontakten med de private kunder, fortæller Søren P. Olesen og bliver suppleret af adm. direktør for Silvan, Freddy Lauridsen.

- Det er en spændende ny rejse for Silvan. Partnerskabet med DT Group har været godt, men samtidigt glæder jeg mig til det videre samarbejde med alle de dygtige medarbejdere og en ny kommende ejer.

DT Group har i dag 45 Silvan-byggemarkeder fordelt ud over hele landet med flere end 870 medarbejdere.

DT Group
DT Group er den største distributør og forhandler af byggematerialer i Norden og omsatte i det seneste regnskabsår for 18.4 mia. kroner, mens resultatet før skat og renter var på 530 mio. kroner.
Byggematerialekoncernen har i dag forretninger organiseret i fem kædekoncepter. Det gælder Silvan i Danmark, Stark i Danmark, Grønland og Finland, Beijer Byggmaterial i Sverige og Neumann Bygg i Norge.
Silvan er DT Group nu på vej til at sælge fra for at skærpe fokus på de professionelle kunder.
DT Group er ejet af det børsnoterede britiske selskab Wolseley plc.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104